Paradentose / parodontitis

Paradentose (parodontitis) kaldes ”de løse tænders sygdom”. Det er en folkesygdom, som rammer mange mennesker på et eller andet tidspunkt i livet – som regel efter 30 års alderen. Risikoen for at udvikle paradentose kan minimeres ved en grundig mundhygiejne samt regelmæssige tandeftersyn og tandrensninger.

Paradentose giver sjældent symptomer, og den er ikke synlig med det blotte øje. Paradentose starter som en kronisk betændelse i tandkødet omkring tandhalsen, der efterhånden påvirker knoglen omkring tænderne. Betændelsen breder sig altså fra tandkødet til knoglen, hvori tandrødderne er fæstnet. Man vil opleve, at tandkødet nemmere bløder ved tandbørstning eller ved brug af tandtråd. Når processen er langt fremskreden, begynder tænderne at løsne sig og kan falde ud.

Paradentose udvikling

Paradentose har et udviklingsforløb, som lidt forenklet set gennemgår disse stadier:

Sundt tandkød:

Tandkødet er blegrødt. Tandkødslommerne er maksimalt 3 millimeter dybe.

Let paradentose:

Tandkødet er rødligt. Der ses tandkødslommer på op til 5 mm. Der ses yderligere en let nedbrydning af knoglen.

Moderat paradentose:

Tandkødet er mere rødt. Enkelte steder har tandkødet trukket sig tilbage. Knoglenedbrydningen er yderligere fremskreden. Der ses tandkødslommer på 3-6 mm.

Kraftig paradentose:

Tandkødet er meget rødligt. Der ses tandkødslommer generelt fra 6 millimeter og dybere endnu. Knoglenedbrydningen er nu så fremskreden, at tandkødslommerne er meget svære at renholde. Tandens prognose er ikke god.

Behandling af paradentose hos tandlægen

På trods af en god mundhygiejne skal plak, tandsten og bakterier jævnligt fjernes hos tandlægen eller tandplejeren, da paradentose ellers kan udvikle sig. Der findes flere forskellige behandlingsformer, alt efter hvor fremskreden paradentosen er. Har man fået konstateret paradentose, vil tandlægen/tandplejeren tilrettelægge et behandlingsforløb, der svarer til graden af paradentosen. Dette indebærer som oftest hyppige paradentosebehandlinger med dybderensning (tandrodsrensninger) af tandrødderne.

Forebyggelse af paradentose hjemme og hos tandlægen

Paradentose kan som sagt forebygges ved at holde tænderne rene og velplejede i det daglige. Desuden skal belægninger, som består af bakterier og tandsten, fjernes af tandlægen eller tandplejeren. Vi anbefaler, at dette bliver gjort regelmæssigt ca. 3 – 4 gange årligt. På denne måde er det ofte muligt at bremse den negative udvikling af paradentosen. Det er utrolig vigtigt, at din tandlæge eller tandplejer måler tandkødslommernes dybde ved hver undersøgelse. Man kan ikke helbrede paradentosen men stabilisere sygdomsudviklingen, hvorfor livslange opfølgninger ofte er nødvendige.

Tegn på paradentose

Som nævnt er det sjældent med egentlige symptomer på paradentose, før tænderne begynder at føles løse, og da er paradentosen langt fremskreden. De tegn man selv skal være opmærksom på, er blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning.

Når paradentosen er så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan tænderne føles ømme ved spisning, og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er smertende hævelser fyldt med betændelse. Hvis du opdager, at tandkødet bløder, kan det være et forvarsel om begyndende paradentose. I dette tilfælde anbefaler vi, at du kontakter os med henblik på en snarlig konsultation og tandbehandling.