Rodbehandling

Ved en rodbehandling vil tandlægen behandle en betændelsestilstand i og omkring en tands nerve. Der findes to former for rodbehandling. En, hvor tandens nerve er levende og må fjernes. Her vil man typisk opleve smerter ved kulde og varme enten som koncentreret eller vedvarende smerte. Den anden form for rodbehandling er, hvor tandens nerve er død. Her vil man kunne opleve smerter ved trykpåvirkning og varme. I nogle tilfælde kan tanden føles for “høj” på samme måde som ved en ny tandfyldning efter et hul i tanden.

Det er bakterierne og det betændte væv, der giver de smerter, som forekommer ved en rodbetændelse. Bakterierne kan slås ned med antibiotika, men de vil altid komme igen, da det betændte væv ikke er fjernet.

En rodbehandling er derfor nødvendig. En rodbehandling er en kompliceret tandlægebehandling, hvor resultatet blandt andet afhænger af, hvordan naturen har udformet tandrødderne.

Hvornår skal en tand rodbehandles?

En rodbehandling skal typisk foretages, fordi der er et dybt hul (cariesangreb) i tanden, som er nået helt ind til nerven i tanden. Når dette sker, vil bakterier trænge ind i tanden og give betændelse i nerven.

En rodbehandling kan også blive nødvendig efter slag på tanden, eller hvis gamle rustne (korroderede) sølvplomber giver revner i tanden. Sådanne revner kan give adgang for bakterier ind til tandens nerve med betændelse til følge.

En rodbehandling kan også i sjældne tilfælde blive nødvendig efter en tandkronebehandling, da tandnerven kan gå til grunde. Derefter vil bakterier invadere det døde væv. Dette forekommer ved 5-10 % af alle tandkronebehandlinger.

Når en tand bliver rodbehandlet fjernes både tandens nerve og tandens blodforsyning. Det betyder, at tanden ikke længere optager næring og med tiden “udtørrer”. Den bliver “sprød” og glasagtig. Tanden flækker nemmere, og derfor er det vigtigt, at man hurtigst muligt får tanden forstærket med plast og senere med en tandkrone.

Sådan foretages en rodbehandling

En rodbehandling foretages under lokalbedøvelse. Tandlægen åbner tanden, så der er adgang til nerven. Tandlægen fjerner nerven og bakterierne, og tanden udrenses med specielle instrumenter. Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset, bliver den fyldt op med et plastisk fyldningsmateriale, og der ilægges en plastfyldning. Tanden observeres derefter i en periode, hvorefter den kan forsynes med en tandkrone. Der tages et røntgenbillede for at sikre, at rodbehandlingsrersultatet er optimalt, inden kronebehandlingen påbegyndes.

Efter rodbehandling

Indtil en rodbehandling er færdiggjort, og den endelige fyldning af tanden er foretaget, skal man være særligt opmærksom på at tygge meget forsigtigt. En rodbehandlet tand er svækket og kan nemt flække, så tanden ikke kan reddes, hvis man ikke passer på.

Man kan efter en rodbehandling opleve lette forbigående symptomer. Forsvinder disse symptomer ikke, bør du kontakte tandlægen.

I nogle tilfælde kan en rodbehandlet tand nøjes med at blive forsynet med en plastfyldning, mens der andre gange – typisk i kindtænderne – skal fremstilles en stiftopbygning med tandkrone. Dette skyldes, at tanden efter en rodbehandling er meget skrøbelig. En krone vil i de fleste tilfælde sikre, at tanden ikke efterfølgende flækker.

Hvis der på trods af en vellykket rodbehandling stadig er infektion omkring tandrødderne, må man operere tanden og fjerne betændelsen ved rodspidsen. Hvis denne behandling heller ikke lykkes, må tanden fjernes og eventuelt erstattes med et tandimplantat.